Midtvejskrise og andre livskriser
Hvert årti vi runder indeholder potentielt en mulighed for en krise – en såkaldt livskrise. Ikke at det nødvendigvis er lige præcis, når vi runder det ene eller det andet ”skarpe hjørne”, men et par år før eller et par år efter.
Mange mennesker bruger faktisk de runde fødselsdage som anledning til at tage tilværelsen op til nærmere eftersyn. Til at udforske om livet giver mening, om det bliver brugt i overensstemmelse med ens inderste ønsker, altså de såkaldte eksistentielle overvejelser.
Hver krise, der bliver gennemlevet og brugt indeholder muligheden for personlig udvikling og lægger en alen eller mere til vores livserfaring. En krise, der bliver hængende og som ikke overstås, er med til at hæmme livsudfoldelsen, og det er her en god terapeut kommer ind i billedet. En god terapeut kan støtte klienten til at gennemleve krisen på en frugtbar måde.
Hvad er så typiske eksistentielle overvejelser for de forskellige årtier? Jeg vil prøve med et bud på generelle temaer for de enkelte runde eller skarpe hjørner. Nogen vil synes, der mangler temaer, andre vil mene, at temaerne er galt placeret osv. Menneskelivet er mangfoldigt, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
Omkring de 20 år
Teen-age alderen er overstået –
- hvem er jeg som ung voksen
Ungdomsuddannelsen er færdig –
- hvad vil jeg uddanne mig videre til
- skal jeg holde sabbatår
- jeg vil gerne rejse, bør jeg udsætte uddannelsen
- slår jeg til i min uddannelse
Tidlige erhverserfaringer –
- jeg er den yngste på arbejdspladsen, men vil gerne vises
- respekt
- jeg er uddannet indenfor mit fag, men får alle de kedelige opgaver
- jeg har ikke så meget til fælles med de ældre kollegaer
Løsrivelse fra forældrene –
- hvordan vil jeg bo
- kan jeg klare mig selv
- hvordan overholder jeg et budget, bliver jeg alene – måske ensom
- hvor ofte skal jeg se mine forældre, hvor meget må de blande sig
Det første voksne forhold til en kæreste –
- hvor meget skal vi være bundet af hinanden
- skal vi flytte sammen
- er jeg god nok på det seksuelle område
- er det muligt stadig at gå i byen med egne venner
Omkring de 30 år
Det første unge voksenliv er levet –
- vil jeg have børn
- bor jeg sammen med den rigtige
- jeg er stadig single, mon jeg nogensinde finder en kæreste
De korte og mellemlange uddannelser er for længst klaret og den unge har måske flere års erfaing med sit fagområde
- jeg ved ikke, om jeg vil arbejde med dette indtil pensionen
- skal jeg starte en ny uddannelse, mens jeg stadig er ung
Unge med en lang, akademisk uddannelse bliver færdige nu eller slider med specialet
- har jeg valgt det rigtige fag
- skal jeg gå efter en Ph.d
- kan jeg få et job bagefter
- hvad stiller jeg op, hvis jeg ikke får job indenfor mit fag
Etablering af familie –
- alle omkring mig får børn, men jeg har ikke lyst
- jeg vil gerne have børn, men må gå i fertilitetsbehandling
- hvad hvis jeg ikke kan få børn
- vil jeg evt. adoptere et barn
- min kæreste vil gerne giftes, men jeg er i tvivl
- skal jeg satse på karriere fremfor familie
- kan jeg have karriere og familie samtidig
Omkring de 40 år
Ungdommen ligger bagude –
- er det her virkelig det hele
- har livet ikke andet at byde mig end slid og slæb med børn og arbejde
- hvad er meningen med livet
- jeg er bange for at blive gammel
- jeg kan se en begyndende aldring
- jeg føler ikke mine børn har så meget brug for mig mere
- jeg føler mig nogen gange lidt til overs
En erfaren ansat eller arbejdsgiver/ leder
- trives jeg i mit job eller skal jeg lave et skifte
- skal jeg tage en ny uddannelse
- skal jeg bruge min erfaring til at søge en lederstilling
- er det frustrationerne og sliddet værd at være leder
- skal jeg forsøge mig som selvstændig
- skal jeg blive ved med at finde mig i urimelige arbejdsvilkår
Teen-agefamilien
- hvordan ”overlever” jeg i et hus med teen-ager(e)
- jeg er blevet skilt efter en del års ægteskab og skal vænne mig til singlelivet
- jeg er ved/har etableret mig i en ny familie med ”dine og mine” børn
- mit ægteskab er blevet rutinepræget, hvad stiller jeg op
Omkring de 50 år
Midt i livet – midaldrende
- børnene flytter hjemmefra et nyt singleliv eller en tosomhed ligger forude
- kan jeg tillade mig at være mere egoistisk
- hvem er jeg, når jeg ikke er mor/far
- hvordan kommer jeg over savnet af mine børn
- hvordan skal mit forhold til de voksne børn være
- jeg skal være bedsteforælder
- føler mig gammel og til overs
- hvordan forholder jeg mig til svigerbørnene
- mine forældre er ved at blive gamle, hvordan støtter jeg
- dem bedst
- hvor meget skal jeg tilsidesætte egne behov i forhold til de gamle forældre
- skal jeg stadig servicere mine voksne børn og evt. børnebørn
- jeg føler mig ubrugelig og ligegyldig, der er ikke brug for mig mere
- jeg har tanker om døden
Karriere –
- jeg bliver lettere træt nu
- skal jeg blive ved med at arbejde under stressende krav
- jeg har masser af livserfaring, bruger jeg den rigtigt og meningsfuldt
- får jeg nogensinde job igen, hvis jeg siger op
- jeg er blevet arbejdsløs og tror ikke længere på, at jeg kan bruges nogen steder
- jeg er på toppen arbejdsmæssigt, men synes jeg har for lidt tid til mig selv
- jeg bliver overhalet indenom af yngre medarbejdere
- der er 10-15 år tilbage til pensionen, kan det betale sig at starte på en frisk
Omkring de 60 år
Arbejdslivet er ved at være slut-
- jeg har masser af energi og lyst til at fortsætte med at arbejde, men jeg fornemmer et pres fra arbejdsgiveren/ kollegaerne til at lade yngre kræfter komme til
- jeg bliver meget træt efter en arbejdsdag, men bliver det mon for ensomt og kedeligt at gå på pension
- min ægtefælle er pensionist og vil gerne have mig til at gå på pension, men jeg er ikke klar
- jeg er lige gået på pension og kan pludselig ikke finde en mening med livet
Familien
- Mine forældre bliver stadig mere plejekrævende og jeg har konstant dårlig samvittighed
- mine forældre er syge og døende, og jeg er bange og ked af det
- min mor/far er død, jeg kan ikke komme over det
- jeg lider af dødsangst
- min søn/datter er blevet skilt, og jeg er bange for at miste kontakten med mine børnebørn
Omkring de 70 år og alderdommen
Selv om den danske befolkning bliver stadig ældre og får en bedre og længere alderdom, er alderen omkring de 70 år alligevel en tid, hvor mange ser i øjnene, at livet kun har den korte vej tilbage.
Helbredet er muligvis ikke længere godt, og kroppen er på mange måder præget af det levede liv. Trætheden melder sig og samtidig bliver det mange gange sværere at sove.
Mange mister en ægtefælle, måske efter et langt liv sammen og skal til at finde ud af at leve livet alene. Vennerne er også blevet gamle, og måske er det blevet svært at have kræfter til at se dem.
Ensomheden lurer. Børn og børnebørn har travlt med deres tilværelse, og det føles nemt som et svigt, at de ikke har så meget tid til de gamle.
Døden er en realitet i alle aldre, men mere uafviselig efter de 70 år. Det er angstfyldt at se frem til en stadig større svækkelse, måske sygdom og hjælpeløshed, og sorgfuldt måske at skulle opgive at leve i eget hjem for at gå døden i møde på hospital eller plejehjem.
Terapeutens rolle
Mange mennesker kommer igennem deres eksistentielle kriser ved hjælp af familie, venner og en god portion selvstøtte. De har ofte et højt selvværd, sætter krav og grænser for sig selv og evner at indarbejde nødvendige justeringer i deres liv.
Andre er knap så heldige. De har måske et lavere selvværd og/el. en tendens til at gøre kriser til noget forkert ved dem selv. Tab, frustration, stress, angst, usikkerhed, grænseløshed osv. gøres til personlige mangler og man kan nemt komme til at hænge fast i en krise i en slags ufrugtbar krig mod sig selv.
En god terapeut kan støtte disse mennesker i en afklaring omkring deres måder at tackle tilværelsen på med henblik på, at de kan træffe andre og mere hensigtsmæssige valg for sig selv. En sådan afklaring kan være en uhyre spændende rejse ind i selvet og indeholder muligheden for en stor personlig udvikling.