Depression

Depression

– en lukket sygdom!

 

Rigtigt mange mennesker lider af depression – og mange lever skjult – langt flere end vi tror. Depression er blevet en af vor tids store sygdomme, men samtidig er denne ”folkesygdom” omgærdet af lukkethed, fordomme og tabu!

Det ligger jo i tiden, at vi skal være glade og vise, at vi har succes med vores liv – og succes har du, hvis du har tjek på tingene og kan klare livets stød og modstand uden at virke nedbøjet. Derfor prøver mange så vidt muligt at holde hovedet højt – også selv om det kan føles tungt.

Depression kan være utrolig pinefuld og ødelæggende for et livsforløb. Den har alvorligere konsekvenser, end vi tror. Arbejdsevnen bliver nedsat, sygdommen kan blive kronisk og i værste fald udløse selvmord. Den gode nyhed er, at sygdommen kan behandles og forebygges.

Vi kender alle til at være kede af det, være i krise eller føle os deprimerede. Noget er måske gået os imod, eller vi har mistet nogen, vi holdt af. Det hører med til at være menneske og er naturligt og uundgåeligt. En depression rummer nogle af de følelser, vi oplever, når vi er i krise, men er alligevel langt fra det samme.

 

Symptomer

De klassiske symptomer på en depression er:

• Tristhed
• Følelse af hjælpeløshed
• Dårlig koncentrationsevne
• Appetitændringer
• Søvnforstyrrelser
• Mavebesvær
• Manglende evne til at føle glæde ved ting, som normalt vækker glæde
• Alt bliver gråt i gråt.

Du orker ingenting, bare det at stå op om morgenen synes uoverkommeligt. Dette gælder ikke mindst ved vinterdepression. Den medfører tit dårligt humør, irritation og stressfornemmelse – og ofte med en stærk trang til søde sager.

Du er fuld af selvbebrejdelser og skyldfølelse, føler dig uværdig og til skade for omgivelserne – ”Det bedste ville være, at jeg ikke var her længere.”

Nogle depressioner er en del af det, der i dag kaldes bipolar affektiv lidelse, tidligere kaldet manio-depressiv lidelse. Mens vi alle kan svinge mellem at være i rigtigt godt humør og have nedture, hvor du synes, det hele er noget trist, er der ved bipolar lidelse tale om meget store udsving. Mennesker, der har mani, kan fx tømme bankkontoen og bruge alle pengene på noget komplet overflødigt og prøve at klare urimeligt store arbejdsopgaver. Det kan knibe for andre at følge med i den maniske hurtige tankegang. Der kan forekomme stor seksuel aktivitet. Men nærmest fra den ene dag til den anden mister den maniske så humøret og går i stå med en dyb depression.

 

Årsager

Der er mange årsager til depression, både biologiske, psykologiske og miljømæssige, men som regel kan du ikke pege på en enkelt udløsende faktor. Dog ved vi, at arvelige forhold spiller en rolle – med mange tilfælde af depression i bestemte familier. Nogle mennesker har tilsyneladende en medfødt sårbarhed i forhold til at udvikle sygdommen, der rammer følsomme, kunstnerisk højt begavede personer.

Andre har gennem belastinger i opvæksten udviklet en sårbarhed, der kan resultere i depression uden nogen tilsyneladende årsag, og endelig er der mennesker, som gennem længere tid har være udsat for voldsomme, risikofyldte belastninger.

Af faktorer, der kan udløse depression, kan nævnes stress – dog i en bredere betydning end blot at have travlt. Det er den tilstand, du befinder dig i, når du ikke kan overskue alt det, du skal, og når du møder en belastning, du ikke kan hamle op med.

Andre årsager kan være alkohol og medicin, mangel på lys og motion, fysisk sygdom og kroniske smerter, ensomhed og endelig alderdom.

 

Behandling

 

Elektrochok

Dette er en meget benyttet behandling af svær (livstruende) depression, delirium og mani, samt i sjældne tilfælde svær, ubehandlelig skizofreni. Behandlingen udføres ved at man, efter at have bedøvet patienten, sender 800 mA vekselstrøm gennem dele af hjernen, så der opstår et krameanfald af 20-60 sekunders varighed. Man behandler typisk 2-3 gange om ugen i 2-8 uger.

Personen mærker ofte bedring allerede efter en uges behandling, hvor behandling med medicin først virker efter 2-4 uger.

Elektrochok-behandlingen kan være effektiv – især for svære tilfælde af depression. Der kan også være bivirkninger, ikke mindst store huller i hukommelsen, hvorimod man ikke mener at have konstateret varige hjerneskader.

Ikke desto mindre findes der adskille alternative behandlingsmetoder, uden bivirkninger, som jeg beskriver i det følgende.

 

Samtaleterapi

 

Generelt vil viden om sygdommen og ens symptomer virke forebyggende og hjælpe både deprimerede og pårørende til at leve med sygdommen, behandle den og forebygge tilbagefald. Specielt i forhold til lettere og moderate depressioner er psykologisk behandling effektiv. Det gælder særlig den såkaldte kognitive terapi, som er en særlig effektiv terapiform over for depression. I den kognitive terap8i tager man udgangspunkt i, at vores tanker har betydning for, hvordan vi føler og handler.

Vores ubevidste fortolkning af begivenheder kan blive forvrænget af tidligere oplevelser, ofte fra barndommen, og kan dukke op igen ved særlig belastende livssituationer, som tab, trusler eller nederlag. Ubevidst fejlfortolker vi så det skete og tænker negativt. Og fejlfortolkning fremmer depressive følelser og tanker.

Typiske negative tanker er fx: ”Jeg er ikke god nok.” ”Jeg dur ikke til noget.” ”Jeg gør alting forkert.” ”Ingen forstår mig.” ”Livet er ikke retfærdigt over for mig.” ”Jeg tør ikke gøre det.” ”Ingen har brug for mig.”

Tankerne kan føre til misbrug, spiseforstyrrelser, alkoholisme, medicinmisbrug, rygning og anden selvdestruktiv adfærd, som kan være årsag til, forværre eller fortsætte en depression.

I den kognitive terapi hjælpes personen til at opdage og forstå sine negative og uhensigtsmæssige måder at tænke på, og til at indse tankers uheldige indflydelse på problemerne. Eksempler på forvrængede opfattelser er tendensen til at overdrive, til overgeneralisering, afvisning af det positive, at gøre hændelsen til en katastrofe, drage forhastede slutninger, tanker om hvad man ”burde” have gjort (skyld og ansvar), stempling af andre eller sig selv, tage ting personligt.

I terapien opmuntres personen til at tænke klart og overveje, hvad der virkelig er sket, før han eller hun drager forhastede slutninger. Derved kommer følelserne til at svare til virkeligheden. Personen bliver udspurgt af terapeuten på en måde, så vedkommende selv opdager, hvordan ting4ene hænger sammen, og at de nogle gange også har en positiv side. I den kognitive adfærdsterapi indgår også, at personen afprøver sine iagttagelser i praksis, ved at eksperimentere med sin måde at tænke og reagere på. Det er vigtigt at kunne kontrollere og ændre sine tanker og anskuelser, hvis man skal bryde ud af en depression og forhindre, at den vender tilbage.

Psykoterapeutisk behandling virker lige så godt og forebygger bedre tilbagefald af depressioner end behandling med antidepressiv medicin.

Nogle undlader at få samtalebehandling hos en psykoterapeut fordi det er dyrt, og fordi man i de fleste tilfælde ikke kan få tilskud til behandlingen. Men 10 timer hos en dygtig behandling koster mindre end en ny vaskemaskine eller computer. Det er virkelig værd at overveje, hvor meget ens gode liv uden angst og depression betyder i forhold til noget nyt isenkram.

Har du ikke råd til nogen af delene, bør du overveje at bede pårørende eller venner om hjælp. Det bliver meget sjældent taget ilde op. Den bedste vej til lykken er at få lov at hjælpe andre.

 

Naturmedicinsk behandling

 

Mange har prøvet at spise ”anti-depressive” piller, også kaldet ”lykkepiller”. Den betegnelse dækker over de præparater, som hæmmer nedbrydningen af serotonin i hjernen. Serotonin er en såkaldt neurotransmitter, som er en kemisk forbindelse, der formidler kontakten mellem to eller flere nerveceller.

En lav koncentration af serotonin menes at medvirke til depressioner, men noget tyder på, at det snarere er virkningen af serotonin på hjernecellerne, der er problemer med. Imidlertid glemmer fortalerne for ”lykkepiller” ofte at fortælle, at faktorer som medicin, kost, motion mv. også har en positiv virkning på indholdet af serotonin i hjernen og på hjernecellerne. Og lykkepillerne kan give bivirkninger som ændringer i personligheden, kvalme, opkastninger, madlede, søvnbesvær, nervøsitet og hovedpine, i nogle tilfælde også seksuelle forstyrrelser.

Et udmærket alternativ til denne form for medicin er ekstrakt af prikbladet perikum, også kaldet hyperikum, Sct. Hansurt eller Johannesurt, som i mange år har været første valg i behandling af depression i Tyskland og andre europæiske lande, også i den lægelige behandling. Det er især stoffet hypericin, men også andre indholdsstoffer i planten, der menes at virke. Hyperikum fås i helsekostbutikker under forskellige varebetegnelser.

Adskillige undersøgelser viser, at behandling med hyperikum er mindst lige så effektiv som behandling med både de ældre og nyere lægemidler mod depression. Det har været hævdet, at hyperikum kun virkede ved let til moderat depression, men den nyeste undersøgelse, der er gennemført med tysk grundighed, viser klart, at hyperikum ikke blot er på højde med de nyere lægemidler mod depression, men virker bedre, også mod svær depression. Desuden har hyperikum væsentligt færre bivirkninger. Ved depression skal dosis af hyperikum være højere, end den på pakningen anførte.

En bivirkning er, at perikum kan nedsætte virkningen af bl.a. p-piller og visse former for hjertemedicin. Der er dog kun beskrevet ganske få tilfælde, hvor perikum kan have medført graviditet hos p-pillebrugere, og der kan lige så godt have været tale om glemte p-piller.

Ginkgo biloba, som er et ekstrakt af tempeltræet og findes som naturlægemiddel under flere varebetegnelser, har først og fremmest en gunstig virkning på kredsløbet i kroppen og hjernen. Hos ældre med kronisk dårligt kredsløb i hjernen er der påvist en bedring af symptomer som svimmelhed, hovedpine, tinnitus, dårlig hukommelse, vagtsomhed samt depression, da depression ofte er et tidligt tegn på dårligt kredsløb i hjernen.

Denne type depression er ofte meget svær at behandle medlægemidler eller hyperikum. Dobbelt blindforsøg har dog vist en klar forbedring i symptomerne på depression i gruppen, der fik Ginkgo biloba, og der var en klar forbedring i den åndelige funktion. Der blev ikke observeret bivirkninger.

Rosenrod er et middel, som har været brugt i Sibirien mod depression og stressbetinget angst. Det er påvist, at Rosenrod nedsætter mængden af hormonet kortisol i blodet. Kortisol er kendt for at være øget ved stress. Man har også vist, at ekstrakt af Rosenrod øger mængden af serotonin og beta-endorfiner i hjernen. Begge øger fornemmelsen af velbefindende og lykkefølelse. Rosenrod er tillige styrkende.

 

Motion mod depression

 

De fleste er efterhånden blevet kalr over, at motion og muskelarbejde har stor betydning for sundheden. Der er utroligt mange fordele ved motion. Den øger gode kostvaner, der igen har stor betydning for psyken. Ved motion går en mængde af vores forskellige hormoner i gang med at virke.

Noradrenalin dannes i hjernen, hvor det stimulerer humøret og påvirker hjernens aktivitetsniveau.

Det gælder også det før nævnte serotonin, der er et rigtigt humørstof og har meget med sindsstemningen at gøre.

Hvis man løber eller motionerer regelmæssigt, stiger koncentrationen af serotonin i hjernen. Mangel på stoffet har tæt sammenhæng med depresssion. Forskere har fundet, at blot det at gå i 30 minutter dagligt kan bedre deprimeredes symptomer hurtigt – hurtigere end lægemidler mod depression plejer at virke. Selv ved svær depression kan se væsentlig bedring i løbet af kort tid.

Regelmæssig motion har også vist sig meget forbyggende mod tilbagefald ag overstået depression.

Hvis du har et familiemedlem eller en ven med depression, er det bedste, du kan gøre, dagligt at tage vedkommende med på en lang gå-, cykle- eller løbetur i naturen.

Når du motionerer eller arbejder kraftigt med musklerne, danner du mange endorfiner. Det er organismens egne morfinstoffer, der ikke gør spor skade, men som både er smertestillende og giver en euforisk virkning, så du bliver ”høj” og ligefrem kan opnå en lykke følelse. Det kan opnås selv ved relativ let motion. Endorfinerne modvirker samtidig depression. At gå ture, cykle, lave hus- eller havearbejde er alt sammen med til at bevare hjernens evne til at fungere og samtidig bedre og forebygge depression.

Hvilken form for motion, du foretrækker, er individuelt. Det skal blot være noget, som du finder sjovt, udfordrende eller som du har det godt med.

 

Kost og depression

 

Vores psykiske tilstand hænger meget sammen med det, vi spiser. Ved depressioner gælder det generelt om at spise en kost med højt indhold af let fordøjeligt protein og kun en begrænset mængde kulhydrater, altså spare på sukker, hvidt brød, pasta, hvide ris og kartofler.

Det er vigtigt at spise mange forskellige, naturlige fødevare, der skal være så frisk som muligt. Brug årstidens grøntsager og spis dem så vidt muligt rå eller kun let kogte. Spis 5-76 måltider dagligt for at undgå store svingninger i blodsukkeret.

Fuldkornsmel og naturligt sukker fra sukkerrør, honning, sirup og frugt er at foretrække. Ligeledes uraffinerede olier, som ikke har været opvarmet, fx koldpresset olivenolie eller koldpresset rapsolie, som ikke har været opvarmet, og som har været opbevaret køligt og mørkt. Omega-3 fedtsyrer fra fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie modvirker depression, mens omega-6 fedtsyrer fra fx margarine, fede mælkeprodukter (undtagen økologisk smør) og fedt fra ikke økologisk fodrede dyr an fremme depression.

Grøntsager og frugt skal ligeledes opbevares køligt og mørkt, og for grøntsagers vedkommende ikke for længe, for at bevare mest muligt at de værdifulde næringsstoffer. Fødevarerne bør helst være økologiske eller biodynamiske.

Det er også vigtigt at tage et godt vitamin-mineral tilskud med naturlige vitaminer og mineraler. Næsten alle danskere mangler D3-vitamin, magnesium og selen, som det er nødvendigt at atge ekstra af. Magnesium er vigtigt for nerve- og hormonsystemet og modvirker depression.

I et studie af personer med et lavt indhold af selen i kroppen fortalte de deltagere, som fik en kost med højt indhold af selen, at de havde færre symptomer på depression efter fem uger. I mindst fem studier er der fundet en sammenhæng mellem depressive symptomer og et lavt indhold af selen i kroppen. I øvrigt findes selen naturligt i ølgær, lever, fisk, skaldyr, hvidløg, solsikkefrø og paranødder.

Ekstra tilskud af C-vitamin vil også styrke immunforsvaret, som tit er svagt hos depressive.

 

Musik

 

Man kan blive følelsesmæssigt påvirket af musik, og der er en tæt forbindelse mellem musik og vores følelser. Musik kan være en god indledning til en samtale, før patienten begynder at lukke op for det, der tynger. Især hvis det er musik, vedkommende kender og holder af.

Massage sammen med musik kan ændre hjernebølgerne og gavne ved både angst og depression. Forskere har i et forsøg fuldt hjerneaktiviteten hos deprimerede teenagere, især den forreste del af hjernen, som udviser asymmetri og har forbindelse med negative følelser og depression. Der deltog 30 teenagere med depression, hvoraf de 14 fik massage og 16 musikterapi. Man målte på hjerneaktiviteten med EEG i tre minutters perioder før, under og efter behandlingen.

Det viste sig, at asymmetrien i den forreste del af hjernen blev klart forbedret både under og efter massage-terapi og musik-terapien. På baggrund af denne undersøgelse anbefaler forskerne, at man inkluderer disse behandlingsformer i den sædvanlige behandling af depression.

Musikterapi har i de seneste år vist fremragende resultater. Ikke mindst MusiCure-programmet – musik som helbreder – og som kan købes på apoteket. Det er specielt komponeret musik, skabt med henblik på at virke afstressende og skabe optimisme. MusiCure-musikken virker både fysisk afslappende og beroligende, giver afstressende mental stimulation og fremmer evnen til skabelse af optimistiske indre billeder.

Der er gennemført videnskabelige studier af musikkens virkning på en række patientgrupper på sygehuse i Danmark, Norge, Sverige og USA. Musikken har herigennem opnået videnskabelig dokumentation for sin positive effekt, ikke kun på psykiske patienter, men på alle typer patienter, og anvendes i dag på mange sygehuse, klinikker, institutioner mv. i mange lande.

 

Humor

 

Latter har en lang række positive virkninger på både kroppen og sindet. Humoren er også et virksomt middel mod stress og hjælper os til at klare de belastninger, vi kommer ud for. Ved depressioner er det selvfølgelig ikke så let at fremkalde latteren, men det hjælper, hvis andre skrupgriner, fx i en latterklub. Man kan gå til sjove film, revyer og teaterforestiller.

Det vil være en god idé at opbygge et humorbibliotek med sjove tegneserier, bøger og videoer, som du selv synes er gode til at få latteren frem og se dem, gerne sammen med andre.

Forfatteren Norman Cousins kalder latter for ”indre jogging”, og tilføjer at latter skaber humør, hvor andre positive følelser kan sættes i gang.

 

Hvad pårørende kan gøre

 

Som pårørende er der selvfølgelig måder, du kan bakke op om en deprimeret og ting, du kan undlade. Følgende er hentet fra bogen ”Den nære afstand” af Jens Chr. Meldgaard, Unitas Forlag:

• Lad være med at sige: ”Tag dig nu sammen!” Når man er deprimeret, kan man ikke bare tage sig sammen! Det er en del af sygdommen!
• Lad være med at sige: ”Det er bare noget, du bilder dig ind.” At have en depression er meget pinagtigt, og ens livskvalitet forringes.
• Lad være med at sige: ”Det burde du kunne klare.” Det er vanskeligt at overskue ret meget, når man er deprimeret. Selv små hverdagsting vokser sig til store bjerge at bestige!
• Hjælp den deprimerede med at søge professionel hjælp enten ved en psykoterapeut, læge eller psykiater. Og overlad samtalerne til professionelle. Vis empati og medfølelse. Vær trøstende og indgyd håb. Sig fx: ”Det skal nok gå.” ”Du skal nok klare det.” ”Fortæl mig, hvad du har brug for.” Inddrag venner og familie, som også kan støtte den deprimerede. Vær åben! Snak om, hvordan du har det, med fx familie, venner eller andre pårørende.

 

Her kan du søge hjælp og viden:

Depressionsforeningen.dk

Psykiatrifonden.dk

Sind.dk

 

Litteratur

”Depressioner. Naturlig Behandling.” Forlaget Hovedland.

”Den nære afstand – at være pårørende til en depression.” Unitas forlag.

 

NB: Ovenstående er ikke nødvendigvis et udtryk for min personlige holdning, men jeg synes det er vigtigt at oplyse om de valgmuligheder der jf min viden findes i behandling af depression.