Reg. Psykoterapeut Nina Schiøtz

Samtale med vægttab…!?

Kronik i Politiken 2007 – skrevet af Dipl. Psykoterapeut Nina Schiøtz

I 2005 døde 1350 af overvægt – Det er næsten fem gange så mange, som der dør af usikker sex, og tre gange så mange som der dør af trafikulykker, fremgår det af en rapport som Statens Institut for Folkesundhed har udgivet. Ydermere koster fedme samfundet 1.800.000 flere sygedage om året.
Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant. Alene siden 1987 med 75 %. I dag er 30-40 % af den voksne befolkning overvægtige. Det er mere end 1,3 millioner danskere. 10-13 % svarende til ca. 400.000 personer er svært overvægtige. Af dem vejer næsten 100.000 så meget, at deres overvægt indebærer svære helbredskomplikationer.

Det er meget dyrt for samfundet, og der er ingen tvivl om, at den enkelte betaler en høj pris både fysisk som psykisk. Svær overvægt er ikke kun forbundet med øget sygelighed og dødelighed, men i høj grad også med dårlig trivsel og social udstødelse.

Hvad gør vi så, for at forebygge og/eller behandle overvægt? Der bliver oplyst meget om sund livsstil, kostsam­men­sætning og –indtag samt motion. Og med al respekt for disse aspekter, så viser en række undersøgelser, at det for en stadig større gruppes vedkommende ikke er nok. For denne gruppe handler overvægten nemlig ikke nødvendigvis om mad – men om følelser.

Vi taler ikke om psykisk syge, men om mennesker, der har ondt i livet. De har forsøgt sig med rigtigt meget for at tabe sig – og vil formodentlig fortsætte en tilværelse som overvægtige, med mindre de kommer i kontakt med de følelser, det handler om, får sat ord på dem og styrket selvværdet. Men som i så mange andre sammenhænge er det det umiddelbare, der bliver taget fat på – behandlingen af overvægten, i stedet for at se på, hvad det er, der ligger bagved.

Når man spiser sig svært overvægtig, er det ofte, fordi mad er blevet til trøst. Så længe man spiser, kan man ikke mærke, hvor ked af det eller vred man er. Det kaldes den psykologiske fedme, når man spiser i stedet for at mærke de følelser, der er årsagen til spiseriet. Andre bruger måske alkohol, arbejde eller sygdom som beskyttelse. – Det kan være nødvendigt og godt at beskytte sig i et vist omfang, men uhensigtsmæssigt i det lange løb, når beskyttelsen hindrer én i at leve det liv, man faktisk længes efter.

Et ekstra fedtlag på kroppen giver for nogle en oplevelse af at være beskyttet mod en omverden, der er svær at takle.

Samme omverden fortæller dem, at de taber sig, hvis de bare tager sig sammen og dyrker 30 minutters motion, spiser 6 stk. frugt om dagen, fisk 2 gange om ugen, følger de 8 kostråd, etc. Andre foreslår idræt på recept, slankeopera­ti­oner, vægtvogtere, højskoler, etc. Kort sagt: De tykke skal tage sig sammen, spise mindre og dyrke mere motion. Men ingen eller kun ganske få er opmærksom på den psykologiske vinkel.

Overvægt handler som sagt ikke nødvendigvis om mad – men om følelser! En påstand, de fleste nok vil tænke, lyder mærkelig. For selvfølgelig handler overvægt også om mad – på sin vis er maden det helt centrale i overvægten. Men samtidig handler overvægten slet ikke om mad – maden er nemlig kun et symptom.

Man kan sammenligne det med, når man får hovedpine på grund af infiltrationer i nakken. Hovedpinen er et symptom på, at der er nogle spændinger i nakken, der skal løsnes op for med massage. Man kan godt tage en smertestillende pille, men den løser ikke problemet. Så snart pillen ikke virker længere, kommer hovedpinen tilbage. Så i stedet for at behandle symptomet må man gå ind og behandleårsagen: spændingerne i nakken – først når de er væk, forsvinder hovedpinen.

Når man er følelsesmæssig overvægtig, så svarer problemerne med mad og vægt til hovedpinen: De er et symp­­tom på, at man indeni har nogle følelsesmæssige problemer, der skal løsnes op for. Hvis man kun fokuserer på maden, og får en overvægtig til at tabe sig i vægt, så har man ikke løst problemet – man har bare ”givet en smertestillende pille”. For at løse problemerne omkring maden, må man koncentrere sig omårsagen, de indre følelsesmæssige problemer, og få løst op for dem. Først når de bliver bearbejdede, kan den overvægtige slippe sine ekstra kilo og begynde at spise og leve normalt.

Af mulige årsager til følelsesmæssig overvægt kan der derfor være næsten lige så mange forklaringer, som der er mennesker med overvægt. Her vil jeg dog alligevel forsøge at skitsere nogle forhold, som kan være den udløsende faktor. Men først vil jeg en gang for alle aflive den myte, at overvægt skyldes dovenskab, dårlige vaner og manglende karakterstyrke. Så enkelt er det langt fra. Et følsomt (og måske skrøbeligt) sind kombi­ne­ret med nogle svære følelsesmæssige situationer ligger som regel bag.

  • En traumatisk oplevelse – når et menneske bliver udsat for en voldsom følelsesmæssig smerte pga. en enkeltstående oplevelse, kan denne smerte sætte sig som et vedvarende sår i sjælen. Oplevelsen kan være en nær vens eller et familiemedlems død, forældrenes skilsmisse, at skulle flytte hjemmefra første gang, den første seksuelle oplevelse eller simpelthen nedværdigende bemærkninger.
  • En periode fyldt med stress eller smerte – dvs. to til tre år med den ene voldsomme episode efter den anden kan betyde en følelse af stress eller smerte, som bliver så ubærlig, at man ikke kan forholde sig til den. Det kan fx være det, at man i løbet af kort tid flytter hjemmefra, har sit første seksuelle forhold, bliver afvist og oplever en nærtstående persons død.
  • Vedvarende følelsesmæssig smerte – når man gennem længere tid lever under forhold, som forårsager stor følelsesmæssig smerte, kan man på et tidspunkt nå dertil, at man ikke kan håndtere smerten længere. Det kan fx være at vokse op i en alkoholikerfamilie, blive udsat for seksuelle eller følelsesmæssige misbrug eller leve i et ulykkeligt ægteskab.
  • Det følsomme barn – nogle børn er mere følsomme end andre. Når et meget følsomt barn vokser op i en familie, som har ikke-erkendte problemer, dvs. bærer rundt på en følelsesmæssig smerte, som man ikke taler om, kan dette barn opsuge al den smerte, som en svamp opsuger vand.
  • Over-kontrol – når man vokser op i en familie, hvor forældrene styrer alt og kontrollerer den mindste de­talje, kan man få det sådan, at den eneste mulige overlevelse er at opgive sin egen identitet. Men med tiden kan denne situation blive så følelsesmæssig smertefuld, at det bliver nødvendigt at bryde den.
  • Undertrykte følelser – hvis man hele tiden oplever, at de følelser og tanker, man har, ikke bliver accepteret eller taget alvorligt, så må man til sidst tro, at man selv er forkert eller tosset. Det giver en masse negative følelser, som man med tiden har lært at vende indad. Med andre ord: Man lader negativiteten gå ud over sig selv.

For den følelsesmæssigt overvægtige handler det om, at tage for meget ind. Og det siger noget om, at man også psykisk tager for meget ind og beholder det i sig, at man siger ja, men har meget svært ved at sige nej. Det kan fx være andres negative kommentarer og bemærkninger, man tager på sig, og selvværdsfølelse er dermed helt afhængig af andre, og det gør personen meget sårbar i forhold til sine omgivelser. Afhængigheden af andres accept og godkendelse afspejles også i afhængigheden til maden.

Overvægten kan også være et forsøg på at beskytte sig mod en fjendtlig eller farlig verden: Den overvægtige lægger et lag af beskyttelse (fedt) omkring sig. Fedtlaget kan også være en måde at indkapsle og tilbageholde sider af sig selv, som han eller hun ikke tør lade komme frem, fx seksualiteten, der kan opleves som forbudt og farlig. Det er det, der gør det så svært at tabe sig: at overvægten ubevidst opleves som nødvendig for at overleve. Så længe overvægten har denne funktion, vil slankekure sjældent lykkes.

Tegn på, at det handler om følelser og ikke mad:

  • Er hun/han afhængig af mad ud over kroppens normale behov?
  • Har du indtryk af, at hun/han “må spise” for at kunne holde tilværelsen ud?
  • Udfyldes pauserne mellem måltiderne af konstant hyggespisning?
  • Er hun/han meget overvægtig?
  • Går hun/han på gentagne og mislykkede slankekure?
  • Har hun/han store udsving i vægten?
  • Spiser hun/han i det skjulte?
  • Har hun/han dårlig samvittighed over at spise? Finder hun/han på undskyldninger i forhold til det at spise?
  • Har han/hun et lavt selvværd?

Jeg oplever, at mange overvægtige kvinder ikke synes, at de kan tale med nogen om deres problemer med overvægt og mad. Hverken på arbejdspladsen, hvis de har et job, eller blandt venner eller familie er det nemt. Og det er der ikke noget at sige til, for de fleste er ikke klar over, hvad det er, der gør, at de ikke taber sig. Derudover er det i vores kultur i høj grad tabu at tale om overvægt. Vi taler ikke med en overvægtige kollega om vores 5 kilo for meget. Det er da for pinligt. Det er heller ikke comme-il-faut at påpeje overvægt, som det er blevet, hvis der er tale om en kollega, der har et stort alkohol-forbrug. Ideal-billedet er stadig udfyldt af en 14-årig åleslank pige. Og rent praktisk kan det være umuligt at sidde i et flysæde, en biografstol el. lign. I en række jobs umuliggør fysiske udfoldelser at overvægtige søger jobbet. Den nyligt omtalte sag fra Roskilde, hvor en overvægtig kvinde blev fyret pga. sit ydre, til trods for at hun ugen forinden var blevet ansat efter et personligt interview, giver endnu mere grund til bekymring. Man stigmatiserer og distancerer dem ved at stille krav i stedet for at støtte dem til at tabe sig. Aspekter der alle gør overvægten endnu mere belas­ten­de, fordi den isolerer og skaber ensomhed.

For mange overvægtige, der trods ihærdige forsøg ikke kan tabe sig vedvarende, er der dog lidt lysere udsigt­er. For Sundhedsstyrelsen anerkender og anbefaler nu endelig i deres seneste rapport en kombination af mo­ti­on og sund livsstil suppleret med samtaleterapi. Og afhængig af ens eget kendskab til sig selv og, hvad man tidlig­e­re har forsøgt, kan man finde en god terapeut efter egen smag. Når jeg som terapeut specielt anbefaler grup­pe­­te­ra­pi i forbindelse med overvægt, er det fordi vægtproblematikken ofte er forbundet med blandt andet skam, isolation og lavt selvværd – og gruppedynamikken vil derfor tilføre den enkelte en ekstra og vigtig dimension.

Som terapeut sidder jeg ikke inde med sandheden om livet eller om deltagerne og deres liv. Jeg mener, at ”sandheden” opleves individuelt og subjektivt, og det arbejder jeg i fuld respekt for. Terapi er altid et procesorienteret forløb, hvor den enkelte selv bestemmer hvad, hvor, hvornår og hvor dybt, han eller hun vil arbejde. I grupper kommer deltagerne i samspillet med de andre i kontakt med mange af de smertelige følelser og ubehagelige symptomer, som overvægten belaster dem med i deres daglige liv og færden, netop fordi de gennemgår deres proces sammen med gruppen. De bliver synlige, de hører, at de andre har det på ”samme måde” og det mangedobler effekten af terapien og det arbejde, den enkelte gør for sig selv. Det behøver ikke nødvendigvis at være en gruppe guidet af en terapeut – det kan også være en selvhjælpsgruppe. Der findes fx en glimrende bog skrevet af Annette Ilfeldt ”Sammen kan I tabe jer”, udgivet på Munksgaards Forlag, der giver en række gode og praktiske råd og ideer til at starte og arbejde i en selvhjælpsgruppe for overvægtige.

Der er foretaget en række undersøgelser, der alle kommer frem til, at når overvægtige mennesker finder frem til og bearbejder årsagerne til deres overforbrug af mad, finder de nøglen til deres overvægt. Så mister de behovet for at overspise og begynder støt og roligt at tabe sig. De får set på og behandlet deres psykologiske helbred – inden de begynder på næste slankekur.

Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det for mange vil koste ”blod, sved og tårer” at bearbejde den sorg og smerte eller de traumer, der gør, at de må trøste sig med mad. Der er ikke tale om et quick-fix. Det er heller ikke lige så ”hurtigt” som en slankekur – til gengæld holder det, også selvom det i nogle tilfælde er det en livslang proces. Og det ér det hele værd. Man får ganske enkelt et på alle måder bedre liv mentalt såvel som fysisk. Set i et samfundsmæssigt lys, er der rigtigt me­get at spare – både i menneskelige og økonomiske omkostninger.

BOKS –  Hvorfor bliver vi overvægtige?

Udviklingen i Danmark afspejler en global tendens, og WHO har påpeget, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være overvægtige i 2030. Denne udvikling tilskrives især en kombina­ti­on af en mere fysisk inaktiv livsstil og ændrede spisevaner. Men årsagerne er komplekse, og både biologiske faktorer (fx arv, køn og alder), adfærdsmæssige faktorer (fx kost og fysisk aktivitet) og miljømæssige faktor­er (fysisk, økonomisk og socialt miljø) spiller en rolle. Men det er mere komplekst end som så.

Personer med svær overvægt i familien har en øget risiko for selv at udvikle svær overvægt. Børn med over­væg­tige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens kost- og motionsvaner. Personer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kole­sterolindhold i blodet samt personer med hjerte-kar-sygdom i den nærmeste familie har en forhøjet risiko for at udvikle komplikationer i forbindelse med svær overvægt. Kvinder udvikler hyppigere ekstrem overvægt end mænd, ofte i forbindelse med graviditet og overgangsalder. Storrygere og især unge rygere har en særlig risiko for at tage på i vægt efter rygeophør, og endelig er der flere medicintyper, som øger risikoen for at tage på.

 

For yderligere oplysninger kontakt: Nina Schiøtz, 2670 3670, mail: nina@nins.dkwww.nins.dk

Nina Schiøtz er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut (kvalitetsgodkendt af Socialministeriet) og har arbejdet med overvægtsproblematikken i en årrække.