TILBAGE TIL FORSIDEN

 

 

Planche med TFT punkterne & kravebens-vejrtrækning - kan også rekvireres via mail.

 

Kontakt:

2670 3670 

nina@nins.dk

 

 

 

TankeFeltTerapi (TFT/EFT)

Oplever du at være "fanget" i ubehaget omkring tidligere dårlige oplevelser - Traumer, Angst, Fobier, Stress,  Præstationsangst, Afhængighed eller Depression - så læs her, hvad TFT'en kan gøre for dig.

TRAUMER

Har du haft en traumatisk oplevelse, som du døjer med eftervirkningerne af? Da har du det vi kalder et traume. I fagsprog hedder denne tilstand PTSD (Post Traumatic Stress Disorder).
Traumer kan skyldes:

* Mishandling i barndommen
* Incest
* Tilfældig vold
* Voldelige parforhold
* Skyde episoder
* Røveri
* Knivstikkeri
* Voldtægt
* Naturkatastrofer
* Krig
* Brandulykker
* Trafikulykker
* Skilsmisse
* Hjertesorg

-----------------

FOBIER

Er du bange for noget du objektivt set ved ikke er farligt? --Så har du en fobi.

Typiske fobier drejer sig om angst for edderkopper og andre insekter eller dyr, angst for slanger, angst for at flyve, sejle og køre i bil, angst for at bruge elevatorer osv.

Fobier opstår af mange grunde og mange gange aner vi ikke hvorfor vi får dem. Nogen gange ser det ud til at de er arvet, og andre gange får vi en fobi fordi vi har haft en ubehagelig oplevelse. Fælles for alle fobier er at vi er bange ved tanken om noget. Det fører ofte til, at vi ikke tør begive os ud i situationer hvor vi risikerer at møde det vi frygter, og det kan føre til at vi udvikler stadig mere frygt for flere og andre ting/situationer.

Angst for edderkopper...er en af de almindeligste former for fobi. Selv om der ikke findes farlige edderkopper i Danmark ser det ud til at der er noget ved disse insekter som får mange mennesker til at blive meget bange. Man kan blive så bange at det styrer hele hverdagen og det kan føre til at man ikke tør at rejse på ferie, arbejde i haven, have vinduer og døre stående åbne om sommeren eller opholde sig i et rum før man nøje har undersøgt hvert hjørne.

Fly skræk..er meget udbredt både i privatlivet og inden for erhvervslivet. Vi møder ofte virksomhedsledere som er afhængige af at tage beroligende medicin og drinks før de tør sætte sig ind i et fly. Måske har de netop fået en ny stilling som indebærer hyppige flyrejser, og det tør de ikke fortælle deres chef fordi de er bange for at miste stillingen. Enkelte er så angste at de kaster op hver dag i ugevis før en flyrejse, og dette præger hele hverdagen.

Social fobi..er rædsel for at komme i situationer hvor du møder andre mennesker. Det kan være det at møde kendte og/eller ukendte, se andre ind i øjnene, middagsselskaber, spise frokost på jobbet, tale i telefon osv. Alle sociale situationer kan være en potentiel fobi. .

-------------------

ANGST

Mennesker der lider af angst ved oftest ikke hvorfor de har angst - de mærker bare symp-tomerne. Ofte fortæller de, at angsten er kommet som lyn fra en klar himmel, en dag de stod i supermarkedet eller en dag på kontoret. Angstanfaldene tiltager typisk og breder sig til mange facetter af deres hverdag. Når mennesker bliver angste oplever de ofte en række fysiske symptomer som hjertebanken, rystende hænder, nedsat hørelse, åndeløshed, rødmen, stærk varme eller kulde. Psykisk oplever de typisk, at angsten trækker dem væk fra virkeligheden og de bliver fraværende og næsten ude af stand til at kommunikere med omgivelserne. Angst udløses i visse tilfælde af længerevarende perioder af stress samt depression.

Generel/diffus angst
En vedvarende følelse af angst uden nogen identificerbar grund. For mange mennesker er dette en meget skræmmende angstform, som også forårsager depression, dødsangst og selvmordstanker.

Præstationsangst
Stærk angst ved tanken om eksamener, interview, telefonsalg, sceneskræk, forestående præsentationer, tidsfrister o.l., men kan gælde alle typer opgaver.

Social angst
Stærk ubehag i sociale situationer. Angst for familiesammenkomster, samvær med venner, forældremøder, frokost på jobbet, etc. fører ofte til, at den enkelte isolerer sig og bliver mere og mere asocial. Dette er en ond cirkel hvor den tiltagende isolation i sig selv fører til endnu mere angst for samvær med andre.

Panikangst
Akut og alvorlig angst som kan være koblet til en bestemt situation, men som også kan optræde pludseligt uden nogen synlig eller forståelig grund.

-------------------

STRESS

Stress er hverken godt eller skidt. Det er måden vi reagerer på stress, som er mere eller mindre hensigtsmsæssig. Negative stress reaktioner optræder ofte, som et resultat af langvarige psykiske og fysiske påvirkninger, som ender i en ubalance i kroppens autonome nervesystem. Dette system består af to undersystemer. Et som styrer stigende aktivitet i kroppen (sympatiske system) og det som styrer beroligende aktivitet, det parasympatiske system, f.eks. i forbindelse med hvile, søvn, meditation osv.

De to systemer skal være i balance. Bliver det ene system, som oftest det aktive, for aktivt, kan det på længere sigt resulterer i psykiske og fysiske udslag. Ofte kalder vi disse udslag for stress relaterede sygdomme.

Mennesker indenfor erhvervslivet og topidræt er udsat for at blive udbrændt. Det betyder at de ikke længere føler, at de har energi til de daglige opgaver, en generel følelse af træthed, manglende motivation og inspiration i forbindelse med kommende opgaver. Denne tilstand kan på sigt føre til depression og angst.

-------------------

PRÆSTATIONSANGST

..er noget de fleste af os kender til alt for godt. Hvem har ikke været nervøs op til eksamen, idræts konkurrencer, præsentationer osv.? Verdens mest udbredte frygt er angsten for at tale i forsamlinger. Således har ca. 60 % af alle mennesker ubehag ved at tale offentligt og ca. 40 % har det så dårligt at det er et problem.

TFT er velegnet til at bearbejde denne type angst. Hertil kommer at tankefeltterapeuten lærer dig et værktøj, som du selv kan bruge, når du kommer under pres. Dette giver dig en unik mulighed for at styre dine egne præstationer på det tidspunkt hvor du har allermest brug for det.

De fleste af os har nok prøvet at ”klappen gik ned” i en eksamenssituation eller en anden form for blokering i situationer, hvor vi har været under pres for at skulle yde vores bedste. Ved kritiske tilfælde - eksamen, konkurrencer, salgsforhandlinger, kan en sådan blokering være katastrofal.

Med TFT kan problemet løses ved, at vedkommende lærer at udføre behandlingen selv, således at det finder sted, efter behov, før og under eksamen. .

-------------------

AFHÆNGIGHED

Hvis det at undvære en substans, et objekt eller aktivitet leder til udvikling af ubehagssymptomer, er det næsten sikkert, at en afhængighed er tilstede. Sådan en afhængighed er ofte selvdestruktiv. Individet er klar over dette, men kan tilsyneladende ikke ændre adfærden. Dette kan skyldes trangen til den aktuelle substans, men oftere skyldes det en enorm rædsel for at stoppe med noget, som antagelig dæmper et bagvedliggende ubehag. Det ser ud til, at den virkelige årsag til næsten alle afhængigheder er angst.

Tages substansen fra en afhængig bruger, får brugeren næsten altid en form for angstreaktion. Afhængighed er således ikke bare en dårlig vane, men et angstdrevet behov for afspænding eller lindring af noget. Misbruget dækker den ubehagelige følelse, som vender tilbage, i det øjeblik misbrugeren ikke lige er igang med sit misbrug.

Almindelige afhængigheder er f.eks. neglebidning, rygning, alkohol, ludomani, shopping, mad (f.eks. sukker), mediciner (f.eks. smertestillende), stimulerende stoffer (heroin, kokain, ecstacy).

-------------------

DEPRESSION

Tilstande af depression er kendetegnet af en følelse af kraftesløshed, modløshed, lavt selvværd, manglende energi, negativ livsindstilling, negativ indre dialog, negativitet i forhold til fremtiden, manglende livslyst og glæde osv. I mange år har det været debatteret hvad årsagen er til depression.

Rapporter fra mennesker med depression tyder på, at tilstanden kan udløses af en lang række forskellige forhold, og at man ofte ikke kan pege på enkelte specifikke udløsere. Symptomerne varierer også meget og med TFT behandling er det nødvendigt, at behandle en række forskellige følelsesmæssige forhold for at opnå en fuldstændig helbredelse eller en betydelig lindring af depressionen. Depression er blandt tidens mest almindelige sygdomme.

Antallet af mennesker der lider af depression stiger år for år, trods et stigende forbrug af antidepressive midler.

-------------------

Note: Selv om TFT i kliniske forsøg har vist bemærkelses-værdige resultater er det en metode der fortsat befinder sig i udviklings-stadiet hvor der ikke findes videnskabelige beviser for at metoden virker. Tankefeltterapi er ikke en erstatning for at søge almindelig lægehjælp eller anden psykologisk hjælp.

-------------------

HVAD ER TFT OG HVAD ER EFT?

For at læse mere om den praktiske anvendelse af TFT/EFT - tryk her

TFT
Tankefeltterapi er oprindeligt udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan. Ifølge hans metode skal man banke forskellige algoritmer (rækkerfølger) af meridianpunkter afhængig af diagnosen. Dvs. fobi har sin rækkefølge, angst har en anden og så videre. Dvs. for at kunne løse problemet skal man kunne stille en rigtig diagnose. Iøvrigt mener han at ca. 60% af de problemstillinger man løber ind i kan løse med algortimen for traumer. Han kalder sin metode for CT-TFT.

EFT
Emotionel friheds teknik (EFT) er videreudviklet af en af Roger Callahans elever, Gary Craig. I EFT anvender man en standard sekvens der indeholder alle punkter - dvs alle punkter bankes i samme rækkefølge uanset hvad problemet er. Banketeknikken kombineres med brugen af bekræftelser, som f.eks.: "Selv om jeg er så bange for edderkopper så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldt".

For at læse mere om EFT og/el købe en instruktionsvideo (kr. 199,-) med Lars Mygind, kontakt nina@nins.dk 

Nina Schiøtz
Psykoterapeut 

N!ns Kompagn! ApS © 2002 • CVR/SE-nr. 30912608 • Andelskassen Oikos, Konto: 9860 8920003797